Velkommen til Processwork Danmark
Processwork tilbyder en ny vision, samt praktiske og anvendelige metoder til at arbejde med alle områder af den menneskelige eksistens, dog især dem vi oplever som problematiske og smertefulde. Baseret på ideen, at problemets løsning gemmer sig i forstyrrelsen selv, anskuer Processwork problemer som uafsluttede processer, der behøver støtte og assistance til frembringelsen af disses løsninger.
Fra dette synspunkt bliver problemer, hvad enten det er kropssymptomer, relationsproblemer, gruppekonflikter, sociale spændinger etc. vore allierede, der hjælper os til at se vore liv fra en anden synsvinkel. Denne vinkel viser os nye perspektiver om hvad der mangler i vort liv som helhed, samt nye sider af os selv, der hidtil var skjulte eller for længst glemte.
|
| |
|